E1 Vi er den store bøf på savannen
I første episode af podcasten Vi gør det sammen, som er en del af projekt SAMMEN OM VERDENSMÅL, skal du møde tre meget aktive borgere: Majbrit, Lars og Ruth og høre om de projekter, de er involveret i for at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet gennem deres lokale bibliotek.
Ruths hjerte banker for ensomme ældre, Lars er engageret i madspild og Eventyrhaven, hvor han kommer dagligt, og Majbrith arbejder med tøjspild og lærer unge at vedligeholde og forskønne deres tøj. Alle tre arbejder de med FN's 17 verdensmål og på at gøre verdensmål til hverdagsmål.
Kira Gilling Hansen er i studiet med klimapsykolog Solveig Roepstorff, der er ekspert i klimapsykologi og som blandt andet fortæller om nogle af de udfordringer, klima- og biodiversitetskriserne har affødt. Hvad gør de ved os, og hvordan kan vi handle på dem? Eksperten vil undervejs lytte til udpluk fra interviews med de tre borgere og kommentere på dem.
Her er et et par udvalgte citater fra de medvirkende i podcasten. Lyt med og bliv forhåbentlig både klogere og inspireret til også selv at handle i fællesskab med andre. 🌱
”Det vi holder af, passer vi også på… Naturen påvirker os positivt.” Solveig Roepstorff.
”Vi repræsenterer et stort antal stemmer, et stort antal mennesker og en stor økonomi, så hvis ikke vi bruger noget af vores frie tid på at støtte op om sådan noget her, så lader vi de unge i stikken”. Majbrith Annesen fra Viborg.
Projektet ”SAMMEN OM VERDENSMÅL” og podcasten ”Vi gør det sammen” er støttet af VELUX FONDEN. Podcastserien er produceret af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og journalist Lene Outzen Foghsgaard.
Rigtig god lyttelyst og del gerne podcasten. 🌱